Lidt om tene og tenvægte fra sen middelalder i Danmark

Arkæologiske fund af tene fra nordisk middelalder.

De fleste fundne tene er af træ og med en ellipseformet fortykkelse nær, men ikke på, midten af tenen. De findes i to grupper: lange, op til 40cm og korte, ca 15-20(?)cm. De fleste har ingen fæsteordningen til tråden, men der er eksempler på jernkroge og indskårne nokker.

Et fund fra Lund har otte tene, fire af træ, en af ben og tre af bronze. De af træ er slanke, med en ellipseformet fortykkelse nær midten. Bronzetenene er lige og har en ombukning (krog) i den ene ende.

Fra Bryggen i Bergen findes 31 mulige trætene, heraf otte hele, alle med en fortykkelse nær midten.

Århus Søndervold har et muligt fund af en fragmenteret træten.

I Ribe er fundet en 29,6cm lang træten med fortykkelse midt på tenen og et lille boret hul i den ene ende, måske til en krog. Den er dateret til vikingetid.

Fra Grønland er der fund af trætene, 16 fra Sandnæs og to fra Umiiviarsuk. Kun to af dem er hele, de måler hhv 43,1 og 40,8cm. Der er både lange og helt korte tene mellem fundene, alle med en fortykkelse. Et par af tenene har en jernkrog i den ene ende. Der er ingen synlige spor efter tenvægte på de grønlandske fund, men der er fundet et par hundrede tenvægte, primært af klæbersten.

Tenene fra Lund og Bryggen fra Behr 2000.

 

De grønlandske tene, Østergård 2003, 48 

Tenvægte

Der er fund af tenvægte fra stort set alle udgravninger af middelalderlige lokaliteter. 

Gitte Behr har i sit speciale lavet en inddeling af danske fund af tenvægte i formtyper: konisk, dobbeltkonisk, halvkugleformet, linseformet, skiveformet og kugleformet. 

Størstedelen af tenvægtene er af brændt ler og findes gennem hele middelalderen.  

Tenvægte af sten synes at være begrænset til tidlig middelalder. 

Tenvægte af ben og tak er daterede fra 700-tallet til 1300-tallet.

Tenvægte af rav, glas, bly eller træ er sjældne. Der er et fund af rav og tre af glas som er dateret til højmiddelalder, men funktionen er usikker. Tenvægte af bly er ret almindelige, de synes at være dateret primært til vikingetid/tidlig middelalder.

De senmiddelalderlige tenvægte er vanskelige at indkredse, der mangler generelt sikkert daterede fund. Dog findes tre tenvægte fra lokaliteten Stakhaven, der er dateret til 1360-1425. Den ene er skiveformet og hører derfor formentlig til i den ældre middelalder. De andre to er dobbeltkoniske med buede sider. Denne type synes at tilhøre13-1400-tallet og fortsætter endda ind i 1500-tallet.

Rekonstruktionsforsøg af de dobbeltkoniske tenvægte fra Stakhaven

(Se Liebgott, Niels-Knud, p. 141f)

“Tenvægt b) (D1376/1974) dobbeltkonisk tenvægt af gråbrændt, finslemmet ler. De buede sider mødes på midten i en skarp kant. Fladen omkring midthullet er skråt affaset mod hullet. Brændingten er udført ved så høj temperatur, at godset er svundet og er begyndt at sintre.

Tenvægt c) (D2275/1974) dobbeltkonisk tenvægt af gråbrændt stentøj. De buede sider mødes på midten i en skarp kant. Omkring midthullet er der på begge sider en flad affasning. Tenvægtens yderside er dækket af en brunviolet, metallisk skinnende glasur.”

Tenvægt b) måler 3,5 x 3,7 cm, hullet er 9mm bredt, tenvægt C) 3,5 x 2,4 cm, hullet er 10 mm bredt.

Det blev besluttet at lave tenvægtene i lidt forskellige størrelser og udformning, dog kun inden for den dobbeltkoniske form. 

Der blev lavet 10 tenvægte i stentøj, formet i hånden, forbrændt, glaseret og efterbrændt. De svandt under brænding, ca 10 %. Den færdige tenvægt, der i størrelse og form er tættest på den originale måler 3,4x2,6 cm, hul 10 mm, og vægt 30,26 g.

Der blev lavet 15 tenvægte i blåler, brændt i en moderne ovn og derfor ikke sortbrændte. De svandt ca. 15% under brændingen. Ingen af de færdige tenvægte kom op på den størrelse som originalen har, den største målte 3,2x3,3cm, hul 8mm, vægt 23,76g. Forsøget vil derfor blive gentaget senere, med både rødler og blåler.

Til sammenligning er der målt på tre replikaer af dobbeltkoniske tenvægte af den type, der er typisk for det nordtyske område.

x) 1 tenvægt i blåler, sortbrændt, 3,5x2,5 cm, hul 10 mm, vægt 31,33 g

Y) 1 tenvægt i rødler, let sortbrændt, 3,5x2,3 cm, hul 10 mm, vægt 26,31 g

Z) 1 tenvægt rødler, rødbrændt, 3,5x2,4 cm, hul 10mm, vægt 28,73 g

Den tenvægt i glaseret stentøj som er tættest på originalen.

Tenvægtene blev målt og vejet. Dem i blåler er generelt for små, og forsøget skal derfor gentages.

Brug af tenvægtene til spinding af uld

Det er foreslået, at man har brugt de lette tenvægte til meget fint garn. Til “almindelig” lidt grovere uld er vægte på 25-35 g velegnede. Tenvægte på 50 g er egnede til tvinding. (Behr 2000, 57). Andre faktorer som garnene kvalitet of forarbejdning spiller dog også ind, ligeledes spinderens kvalifikationer.

Forfatterens egen erfaring er, at fint uldgarn spindes lettest på de korte tene og gerne med en tenvægt på 20-30 g. De lange tene og en tenvægt på 25-35 g er velegnede til lidt grovere uldgarn, men man kan også spinde fint på dem hvis garnfibrene ikke er for korte. En tenvægt på 40-50 g eller helt op til 60g og en lang ten er fin til tvinding.

Meget fint uldgarn spundet på korte tene med tenvægte på mellem 26 og 29 g

Tvinding af to tråde på lange tene med vægte på 40 g, den til venstre er af klæbersten og vejer 60 g

Litteratur

Behr, Gitte: Tekstilredskaber i det middelalderlige Danmark. Speciale i middelalderarkæologi, Århus Universitet, 1998. Udgivet af Afdeling for Middelalderarkæologi, Moesgård. Århus, 2000.

Liebgott, Niels-Knud: Stakhaven, Arkæologiske undersøgelser i senmiddelalderens Dragør. Nationalmuseets Skrifter. Arkæologisk-historisk række Bd. XIX. Nationalmuseet. København 1979.

Warburg, Lise: Lykken kan ligge i en pind, Skalk 1974, 4.

Østergård, Else: Som syet til jorden - tekstilfund fra det norrøne Grønland. Aarhus Universitets Forlag, Aarhus 2003.