lørdag den 16. maj 2020

Manuscript challenge Risinge church early 15th century

Moy dress pattern, 100% wool, green-blue. Hand sewn with silk thread, backstitch seams at shoulders, all gores sewn from the front Herjolfsnes style.





En lille guide til smoksyning

 
Smoksyning er ikke særlig almindelig igennem middelalderen, ikke før i den allersidste del og i begyndelse af renæssancen. Men der findes lidt illustrationer der viser forklæder med smoksyning i et mindre felt foran, tidligst formentlig i Luttrell fra tidlig 1300-tal og så lidt sporadisk i løbet af 13- og 1400-tallet.
Købmandskonen har lavet et til sig selv, og hvis nogen hare lyst til at prøve teknikken, så er der en vejledning her. Det er lettere end det ser ud til.
Du skal bruge hør og hørtråd (gerne 16/2), en nål, noget måleudstyr og en blyant eller lign. Prøven her er i ubleget hør, men forklædet er i hvid hør, som er mere passende til et fint forklæde.
Læg et system af prikker sat med 1 cms mellemrum, brug evt. en skabelon som her, eller bare en lineal og en trekant. Prikkerne skal sættes trådlige, altså parallelt med væveretningen.

Sæt gerne prikkerne med blyant eller andet der kan vaskes af bagefter.

Lav skarpe folder ved at køre neglen over stoffet, prikkerne skal være på ryggen af
 folderne. (Man kan trække hjælpetråde vandret gennem alle prikkerne for at holde styr på arbejdet, men så skal man jo pille det ud bagefter og det gider købmandskonen ikke)

Arbejd fra venstre mod højre og start med underste række.
Sy to folder sammen i to prikker, man syr to gange.

første sting

før nålen et trin op ved at lade den ligge bag folden og komme ud ved prikken ovenover første sting.

sy to folder sammen med to sting og før så nålen ned igen til prikken under

sy to folder sammen med to sting og før så nålen op igen til prikken over. Bliv ved til rækken er færdig

Den færdige række.

Sy næste række på samme måde



Nu begynder man at kunne se resultatet.



lørdag den 14. marts 2020

Hosebånd

Jeg har lavet en udgave af et sort/orange hosebånd fra et sent 1300-tals engelsk fund.
Hosebåndet er vævet i lærredsvævning, formentlig på en båndvæv eller spjældvæv i sort entrådet uld med en kant og vævede tunger i orange uld.
Fundet er bl.a. publiceret i Textiles and clothing 1150-1450.

Da jeg gerne vil kunne bruge dem, har jeg selvfølgelig lavet to hosebånd.
Jeg valgte at væve på en spjældvæv, i islandsk einband. Det er ikke det optimale garn til opgaven, det knækker ret let, men der var trods alt kun 5 knækkede trendtråde pr. bånd.

Båndet er selvfølgelig i lærredsvævning, det samme er tungerne, men de er vævet med en nål over otte islættråde. Der er brugt en ekstra trendtråd i hvid hør til at holde tungernes islættråde på plads, den ekstra trendtråd er trukket ud af arbejdet til sidst.

Der er vævet et 12mm bredt sort bånd med en 3mm orange kant til venstre og de "nålevævede" tunger til højre, de er 8 trendtråde høje og ca. 15 mm brede. Båndet er dermed 30 mm bredt incl. tunger.
De færdige hosebånd er 75 cm lange, incl. de bundne kvaster.

Tidsforbrug, tja, de er lavet lidt on-and-off, men mon ikke omkring 3 timer for hvert bånd






tirsdag den 30. april 2019

Broderet pung i "tysk broderi"

Skt. Annenmuseet i Lybæk er altid et besøg værd. Denne gang havde de genopstillet en del af deres fantastiske tekstilsamling og heldigvis også denne fine lille pung, jeg ikke har haft fornøjelsen af at se i flere år.
Den er ganske lille, kun ca. 10 cm høj. Hørlærred broderet med silke i grøn, blå og to røde farver. Mundingen har et simpelt, stribet vævet bånd bukket over åbningen og et lignende bånd er syet fladt omkring sider og bund. Pungen har ikke (længere?) kvaster, men tre tyrkiske knuder. Formentlig fingerflettet ophængssnor og to tilsvarende lukkesnore, de sidste med tyrkiske knuder i enden. Lukkesnorene er trukket gennem broderiet, lige under båndet omkring mundingen.
Det er ikke muligt at se et eventuelt foer.
Pungen formodes at være Nordtysk og fra 1400-tallet.



lørdag den 20. oktober 2018

Farvel til en hoveddug

Det måtte jo ske før eller siden, men det var så nu. Min yndlingshoveddug kan ikke mere. Den fine tynde, hvide hørdug er småmør og der er et stort hul lige der hvor der ofte er presset en kant på midten af dugen. Prikbroderiet i råhvid flossilke er også slidt af her og der.
Desværre er den fine løse bort i virket sølvtråd også lige til at kassere, den var blevet sort af ælde - det gør sølv jo - og jeg forsøgte at vaske den, hvilket ikke var en god ide. Suk. Nå, men den hoveddug var da vist forresten også 22 år gammel.





onsdag den 5. september 2018

En ny riddervams - a new gambeson

Mønstret 
Foret er i gul silke

Ydersiden i grøn uld, kipervævet, valket og overskåret, fin kvalitet 

En af rygsiderne. Polstring med to lag hørlærred med et lag tyk uld imellem.

En af forsiderne. Polstring med to lag hørlærred med to lag tyk uld imellem.

De to forstykker og to bagstykker samt ærmerne er quiltede med håndsyede sting i grøn silketråd. 

Alle syninger er håndsyede i grøn silketråd

Et ærme set på vrangen. 
Vamsen sat sammen

Et blik på indersiden

Rygsiden. Og Eddy.

Forsiden. Vamsen har fået påsyet læderremme med replicaspænder, de bliver fjernet igen og erstattet af snørehuller, som er den korrekte lukning.
Vamsen var færdig til sæson 2018 og har været i brug sæsonen igennem. Efter efterårsferien vil den blive gennemgået for slid og evt. skader og de forkerte læderremme vil blive erstattet af de mere korrekte snørehuller og en snøre.

Cover for a tournament helmet

Pattern for the cover
Outer layer of fine wool, twill woven, inner layer of yellow wool, worsted.
Sewn together with buttonhole stitches
The cover on the helmet
Helmet among friends

Syede såler til at lægge i læderskoene

Tilføj billedtekst
Man kan bruge forskelligt til såler i sine lædersko. Filt, pels (klippet lammeskind er lækkert), hø/halm eller stof.
Her har jeg syet et par såler af to lag uld, sammensyet med tungesting i kanten. Det lyserøde lag er en alm. valket kiper, det underste er en tæt, men ret tynd vadmel. Sålerne er 3 mm tykke, hvilket er rigeligt til sommerbrug og de kan om vinteren skiftes med med noget tykkere hvis man synes.

Det er meget vigtigt, at ens såler passer præcist til skoen. Hvis de er for små ligger de ikke ordenligt, hvis de er for store, ødelægger de skoen og får den til at gå ud af facon, så den slides hurtigt.

Iøvrigt er det en god ide at have mindst to par sko, et til sommerbrug, hvor man kan bruge dem uden strømper, og et til koldt vejr, hvor man har syede strømper eller nålebundne sokker på, og så skal skoen være mindst ét nummer større, så der er plads til strømperne.

NB Skoene er over 15 år gamle, syet af Ana Period Shoes. De er repareret flere gange og er nu meget tyndslidte i sålen, men stadig uden huller.

mandag den 24. juli 2017

Den meget nødvendige kåbe

Købmandskonen trængte til en ny kåbe til sommerbrug.
En kåbe er en finere dragtdel, der bæres over en eller flere kjortler. Til kvinder er den altid fodlang, til mænd knækort eller fodlang. I Frankrig og i finere kredse hedder det en houppelande, i de nordiske kilder bruger man betegnelsen kåbe. Kåben har en opretstående krave og ærmerne er ofte vide, undertiden med tunger og andet pynt. Der hører et bredt bælte til dragten, sat højt oppe, gerne lige over taljen. Man sætter ikke punge, knive eller andet i det bælte som kvinde, mænd kan dog have en enkelt dolk i bæltet. Men man har gerne sit sædvanlige bælte på over kjortlen/kjolen indenunder kåben. Kåben er foret, gerne med pels.

Fire tåbelige jomfruer fra ca. 1400, i Sct. Annen i Lybæk. De er tåbelige, fordi de var så optagede af deres udseende, at de glemte at fylde deres olielamper. Til gengæld er de en guldgrube af oplysninger om fine dragter - og frisurer - anno 1400. De kloge jomfruer er bare kedelige.



Den nye kåbe er i rød uld, valtet og overskåret. Den er foret med silke, mørkerød silke i kroppen, gammelrosa i ærmerne og indersiden af kraven. (Det vil muligvis blive ændret til mørkerød silke over det hele, hvis det ikke fungerer med det andet). Den er lukket fortil med usynlige hægter og maller (lavet af Sundkøbings nålemager Morten). Krave og ærmer er pyntet med bånd med silkefløjl og guldtråd. De tåbelige jomfruer har også guldkanter på deres kåber.