fredag den 25. februar 2022

En simpel kjole


Når man skal deltage i et event der foregår omkring midten af 1300-tallet, kan det jo ikke nytte at møde op i noget fra sen 1300-tal eller tidlig 1400-tal. Altså, det var nødvendigt at lave en ny kjole.

Valget faldt på en simpel, lidt løst siddende model, med for og bagstykke og indsatte sidekiler, rund halsudskæring og ret løse ærmer. Meget passende for en ældre kone. Sådan lidt a la grønlandsdragterne type Ia, dog med kilerne sat i fra taljehøjde og ikke fra ærmegabet.                                                                

Stoffet er uld, entrådet, 2-1 kiper, stribet på langs i naturhvid og lys grøn. Sytråd ubleget hør, 20/2.

Kilerne og ærmerne er syet fra forsiden og der er kastet over de dobbelte sømombuk på bagsiden. Skuldersømme og påsyning af ærmer er gjort med bagsting og ombuk til begge sider på bagside, syet ned med kastesting.

Nu havde jeg forskellige 1300-tals spænder, endedupper og bæltenitter liggende, så jeg lavede et spjældvævet bælte i mørkegrøn uld med rød islæt og monterede det med et spænde med og stjerneformede nitter af tin med røde glassten og en endedup med bladmotiv.

Et lille engelsk ringspænde fra 1300-tallet med blomstermønster med glassten i rød, grøn og gul kan også bruges til kjolen.


Hunden Eddy var til stor hjælp under syarbejdet.
.  
Det er lettere at lægge en kjole op, hvis man har en gine og et bord.
 Til højre nærbillede af søm.
Den færdige kjole.


Bælte og ringsspænde.






tirsdag den 9. november 2021

Hvor ofte skal man vaske sin særk?

Lidt løst og fast om vask og dragtpleje

I sæson 2021/1411 har jeg haft den samme særk på i sammenlagt 30 dage uden at vaske den. 

Det er en stropsærk, af den brystsupporterende type. Den er syet i flere kvaliteter hør, kraftig hør i overdelen og en finere, tyndere hør i skørtet, stropperne er vævede i hørtråd. Den er ret kort, den går til midten af læggen.

Den er blevet noget nusset, især stropperne, som jeg har rettet på i løbet af en dag. Men den lugter ikke dårligt, mest kun lidt af røg. Jeg ville uden problemer have kunnet gå med den endnu en måned.

Man vaskede især undertøj, forklæder og hovedlin af hør i middelalderen, uldtøj blev pletrenset, børstet, og luftet, sjældent vasket. Formentlig har man i en almindelig husholdning vasket en gang om måneden eller hver 14. dag, undertøj, forklæder, måske lagener og pudebetræk, klude/bleer og andet. Mere om det en anden gang.


Stropsærken

Snøreåbningen i venstre side, næst efter stropperne
det mest beskidte på særken, især indvendig.



Vaskevandet, der er brugt Alepposæbe, som jeg også bruger til uld,
den fjerner snavs uden at fjerne olie/lanolin fra stoffet.



















Og resten af tøjet, jeg har haft på i 2021/1411? 

De forskellige uldkjoler er relativt rene, de er bare blevet luftede og hængt på plads. Undtagelse er den, der blev brugt i efterårsferien, den blev mudret forneden og måtte luftes og børstes.

Kåben blev mudret forneden, dels fordi det regnede meget i efteråret, dels fordi den er lang og rører jorden, når jeg går. Den er blevet tørret, luftet og børstet.

Hovedlinene, både sættet i uld og det i hør, er blevet vasket, så støv og småpletter og mærker efter nålene nu er væk. De er foldet sammen og lagt væk. Man kunne også rulle dem om en træstok, men jeg har ikke noget imod folderne.

Strømperne så ret sølle ud, møgbeskidte og med et begyndende hul på spidsen, hvor storetåen er. De var nye, da sæsonen startede, men det er helt almindeligt, at de skal repareres lidt efter en måned eller to. Til gengæld er det de samme steder, de bliver slidt, tå og hæl, og det er let at udskifte stoffet her, så strømpen i princippet kan bruges i flere år, det kan mine i alt fald. De er blevet vasket og der skal skiftes et stykke stof i tåen på begge hoser. Hosebåndene, der er i hvid hør, fik også en vask.

Min gode gamle terne kjole, den er vel 20 år gammel, blev ret mudret til, men ikke noget en børste ikke kunne klare. Ganske vist blev silkeforet ikke helt rent, men skoningen, den indvendige slidkant, tog alligevel det meste mudder.









Den ternede med blåt silkefor, før børstningen.


Den røde uldkåbe med rødt silkefor og skoning, før børstningen





Hoserne er i lys grøn uld. De har været gennem en del over sæsonen, men først da de blev våde og mudrede i efterårsferien, blev de for alvor beskidte. Skoen kunne til sidst ikke holde vandet ude, men så er det jo godt at købmandskonen har flere sko, og strømperne tørrede hurtigt, når fødderne kom over i et par tørre, varme sko.






 



tirsdag den 16. februar 2021

Lidt om strik

Brugte den forgangne weekend til at læse Lise Warburgs bog Den strikkende Madonna, 12 essays til strikningens geografi fra 2018. Den er på 494 sider, pænt med illustrationer.
Den rokker noget ved de gængse forestillinger om hvornår strik optræder i Norden. Warburg mener at strikning bredte sig til England, Skotland, Irland og det nordlige Europa i øvrigt i kølvandet på vikingerne. Der er også en strikket sok, i blå og hvid bomuld fra en vikingegrav på Langeland, godt nok formentlig en importvare fra Persien. Her får tekstilarkæolog, prof. Lise Bender Jørgensen en på hattepulden for at have afvist sokken som værende fra vikingetid.
Hun bruger de strikkende madonnaer fra midt og slut 1300-tallet som indication for at man kendte til strik som en almindelig husmoderlig syssel i Europa.
Manglen på strik fra det danske / nordiske område forklares ved at strik er nemt at trevle op og derfor kan garnet genbruges, modsat nålebinding der er ret umuligt at trevle op. De mange fund af strik fra 1500-tallet og frem i Norden modsiger jo lidt den teori. Det er mærkeligt, hvis strik har været almindeligt i middelalderen, at der slet ikke er nogen fund af det i Norden.
Og ja, gu er der strik i middelalderen, strikkede silkehandsker til biskopper, også nogle strikkede silkepuder, og de tyske strikkede relikviepunge jeg har skrevet om før. Men sådan almindelig strik, sokker og vanter?
Nogen der har set pinde med en krog i den ene ende i det arkæologiske materiale forresten? Sådan lidt a la en hæklenål. Det tidlige strik skulle være lave med pinde med krog.
Ellers er det sjovt at læse om de forskellige ord for strik og hvordan de er forskellige i tid og geografi.
Også de forskellige strikketeknikker der ændrer sig over tid er interessante. Jeg skal i alt fald igang med totrådsstrikning til strømpehæle og andet der skal være fast og solidt.
I øvrigt regner hun snore lavet på nullestok/strikkelise, som strik?
Hun definerer strik som et tekstil der har “rendemasker og optrævling bagud”
Så jo, det passer da med nullestoksnorene



lørdag den 16. maj 2020

Manuscript challenge Risinge church early 15th century

Moy dress pattern, 100% wool, green-blue. Hand sewn with silk thread, backstitch seams at shoulders, all gores sewn from the front Herjolfsnes style.





En lille guide til smoksyning

 
Smoksyning er ikke særlig almindelig igennem middelalderen, ikke før i den allersidste del og i begyndelse af renæssancen. Men der findes lidt illustrationer der viser forklæder med smoksyning i et mindre felt foran, tidligst formentlig i Luttrell fra tidlig 1300-tal og så lidt sporadisk i løbet af 13- og 1400-tallet.
Købmandskonen har lavet et til sig selv, og hvis nogen hare lyst til at prøve teknikken, så er der en vejledning her. Det er lettere end det ser ud til.
Du skal bruge hør og hørtråd (gerne 16/2), en nål, noget måleudstyr og en blyant eller lign. Prøven her er i ubleget hør, men forklædet er i hvid hør, som er mere passende til et fint forklæde.
Læg et system af prikker sat med 1 cms mellemrum, brug evt. en skabelon som her, eller bare en lineal og en trekant. Prikkerne skal sættes trådlige, altså parallelt med væveretningen.

Sæt gerne prikkerne med blyant eller andet der kan vaskes af bagefter.

Lav skarpe folder ved at køre neglen over stoffet, prikkerne skal være på ryggen af
 folderne. (Man kan trække hjælpetråde vandret gennem alle prikkerne for at holde styr på arbejdet, men så skal man jo pille det ud bagefter og det gider købmandskonen ikke)

Arbejd fra venstre mod højre og start med underste række.
Sy to folder sammen i to prikker, man syr to gange.

første sting

før nålen et trin op ved at lade den ligge bag folden og komme ud ved prikken ovenover første sting.

sy to folder sammen med to sting og før så nålen ned igen til prikken under

sy to folder sammen med to sting og før så nålen op igen til prikken over. Bliv ved til rækken er færdig

Den færdige række.

Sy næste række på samme måde



Nu begynder man at kunne se resultatet.



lørdag den 14. marts 2020

Hosebånd

Jeg har lavet en udgave af et sort/orange hosebånd fra et sent 1300-tals engelsk fund.
Hosebåndet er vævet i lærredsvævning, formentlig på en båndvæv eller spjældvæv i sort entrådet uld med en kant og vævede tunger i orange uld.
Fundet er bl.a. publiceret i Textiles and clothing 1150-1450.

Da jeg gerne vil kunne bruge dem, har jeg selvfølgelig lavet to hosebånd.
Jeg valgte at væve på en spjældvæv, i islandsk einband. Det er ikke det optimale garn til opgaven, det knækker ret let, men der var trods alt kun 5 knækkede trendtråde pr. bånd.

Båndet er selvfølgelig i lærredsvævning, det samme er tungerne, men de er vævet med en nål over otte islættråde. Der er brugt en ekstra trendtråd i hvid hør til at holde tungernes islættråde på plads, den ekstra trendtråd er trukket ud af arbejdet til sidst.

Der er vævet et 12mm bredt sort bånd med en 3mm orange kant til venstre og de "nålevævede" tunger til højre, de er 8 trendtråde høje og ca. 15 mm brede. Båndet er dermed 30 mm bredt incl. tunger.
De færdige hosebånd er 75 cm lange, incl. de bundne kvaster.

Tidsforbrug, tja, de er lavet lidt on-and-off, men mon ikke omkring 3 timer for hvert bånd






tirsdag den 30. april 2019

Broderet pung i "tysk broderi"

Skt. Annenmuseet i Lybæk er altid et besøg værd. Denne gang havde de genopstillet en del af deres fantastiske tekstilsamling og heldigvis også denne fine lille pung, jeg ikke har haft fornøjelsen af at se i flere år.
Den er ganske lille, kun ca. 10 cm høj. Hørlærred broderet med silke i grøn, blå og to røde farver. Mundingen har et simpelt, stribet vævet bånd bukket over åbningen og et lignende bånd er syet fladt omkring sider og bund. Pungen har ikke (længere?) kvaster, men tre tyrkiske knuder. Formentlig fingerflettet ophængssnor og to tilsvarende lukkesnore, de sidste med tyrkiske knuder i enden. Lukkesnorene er trukket gennem broderiet, lige under båndet omkring mundingen.
Det er ikke muligt at se et eventuelt foer.
Pungen formodes at være Nordtysk og fra 1400-tallet.



lørdag den 20. oktober 2018

Farvel til en hoveddug

Det måtte jo ske før eller siden, men det var så nu. Min yndlingshoveddug kan ikke mere. Den fine tynde, hvide hørdug er småmør og der er et stort hul lige der hvor der ofte er presset en kant på midten af dugen. Prikbroderiet i råhvid flossilke er også slidt af her og der.
Desværre er den fine løse bort i virket sølvtråd også lige til at kassere, den var blevet sort af ælde - det gør sølv jo - og jeg forsøgte at vaske den, hvilket ikke var en god ide. Suk. Nå, men den hoveddug var da vist forresten også 22 år gammel.





onsdag den 5. september 2018

En ny riddervams - a new gambeson

Mønstret 
Foret er i gul silke

Ydersiden i grøn uld, kipervævet, valket og overskåret, fin kvalitet 

En af rygsiderne. Polstring med to lag hørlærred med et lag tyk uld imellem.

En af forsiderne. Polstring med to lag hørlærred med to lag tyk uld imellem.

De to forstykker og to bagstykker samt ærmerne er quiltede med håndsyede sting i grøn silketråd. 

Alle syninger er håndsyede i grøn silketråd

Et ærme set på vrangen. 
Vamsen sat sammen

Et blik på indersiden

Rygsiden. Og Eddy.

Forsiden. Vamsen har fået påsyet læderremme med replicaspænder, de bliver fjernet igen og erstattet af snørehuller, som er den korrekte lukning.
Vamsen var færdig til sæson 2018 og har været i brug sæsonen igennem. Efter efterårsferien vil den blive gennemgået for slid og evt. skader og de forkerte læderremme vil blive erstattet af de mere korrekte snørehuller og en snøre.