fredag den 8. januar 2016

Aprons, when to use them and when not to use them

Aprons are shown on a lot of period pictures, both on men and women. I'm talking the period around 1400 here.
The men wearing aprons are often smiths, butchers and other with a messy business.
The women with aprons are often working with cooking, baking and the like, also potentionally messy business. Women not working, but taking part in a feast, visiting, walking the street, normally don't wear an apron. Very fine women normally don't war aprons.
Looking at reenactors, many women seem to keep on their apron at all times, as if it were a set part of the dress, like you see it in the 16th century.
Also there is a tendency to wear the belt over the apron, showing a bunch of kees, poutch, knife and other stuff hanging in the belt, something I can't remember having seen in period pictures.
Summa summarum: think about what you are doing and put an apron when cooking, tending the fire, spinning etc, and put it over your belt, but take it of when leaving your house, going shopping at the market,  visiting or the like.
Wife spinning, she's wearing an apron to protect her dress.


Some online aticles and references:
http://rosaliegilbert.com/aprons.html
http://www.larsdatter.com/aprons.htm
http://www.acmeaprons.com/history-of-aprons.html

lørdag den 19. september 2015

Mere lapperi

Særke bliver også slidte og skal repareres. Det går især ud over hals- og skulderpartiet, samt ærmekanterne.
Middelaldercentrets særke er for langt størstedelens vedkommende særke med ærmer. Sådanne særke er påvist både i skriftlige kilder, billedkilder og arkæologiske fund.
Illustration med langærmet særk fra ca. 1400, Boccacio
Ærmeløse særke i forskellig udforming kendes også. Se bl.a. artiklen Breast supporting shift længere nede i bloggen her. En anden model ses i et fund fra 1300-tallets Tyskland.
Ærmelæs sæk fra Tyskland, 1300-tallet

Mønsterforslag
Konfronteret med en del af Middelaldercentrets særke, som havde flossede ærmer og en halskant, der gik alt for højt op, besluttede jeg at lave enkelte af dem om til ærmeløse særke. 
Det er let nok, fat saksen og klip ærmerne af i en svag bue, samt halskanten dybere ned og søm så hals og ærmeåbning med dobbelt ombukning og kastesting på bagsiden.
Ærmerne er klippet af så ærmeåbningen buer lidt indad.
Halskanten er klippet dybere ned foran.
Stopperne blev forstærket med et lag stift hørlærred lagt ind under sømmen,
da stoffet var en smule slidt lige på skulderen.
Og sådan ser den omsyede særk ud.

Den omsyede særk er ikke en kopi af den tyske original. Originalen har ingen kiler, det har den omsyede særk og jeg valgte ikke at klippe halsåbningen længere ned på rygsiden på den viste særk.

Til næste sæson vil der altså være en lille håndfuld ærmeløse særke i dragtkælderen, omsyede af gamle særke. 

Og ellers kan jeg kun opfordre til, at man melder sig til et syhold på Guldborgsund Gildets workshops og får syet en særk til sig selv, med eller uden ærmer.




mandag den 14. september 2015

Lapper og andre reparationer

Før eller siden skal ens dragt repareres. Man brænder hul i den, hænger fast i et søm, eller der opstår slidskader.
Jeg stod forleden med en ca. 12 år gammel frivilligkjole. Den er syet i en tynd beige kipervævning, der ikke er valket. Den er delvist lavet efter den grønlandske Nørlund nr 43. Kjolen blev lavet til en frivillig, som havde brug for en rummelig kjole og den fik korte ærmer ligesom Nørlund nr. 45. Den er dog ikke lavet som en overkjortel, altså med lommeslidser, og idag ville jeg ikke have lavet den med korte ærmer.
Kjolen med de gamle lapper
Kjolen er idag meget slidt, især over brystet, under armene, i halsåbningen og fodkanten i kjolens front. Den havde fået nogle grove lapper, i en anden farve og kvalitet uld end kjolens. Det så herrens ud og det fik mig til at reflektere over, hvordan lapper og reparationer egentlig bør laves. De fleste lapper på Middelaldercentrets dragter er syet oven på hullet, med kastesting. Det ser ofte lidt besynderligt ud, fordi lapperne på den måde bliver meget synlige, især hvis farven ikke matcher kjolens farve.
Den grønlandske Nørlund nr. 39 er faktisk lappet stort set de samme steder som vores kjole, over brystet og under armene. Typisk slid på en kjole tilhørende en person, der fx laver mad og håndarbejde, eller har en stor barm, altså kvinder, mændenes kofter slides ofte på en lidt anden måde.
Nørlund 39

Nr. 39s lap foran er "indfældet". På Nørlund nr. 41 er der flere lapper "syet under".

Jeg fjernede de gamle lapper og klippede de slidte partier væk. Nye lapper blev lavet af samme stof som kjolen, dog er farven lidt anderledes, da kjolen er noget falmet.
de slidte partier klippes væk
en ny lap laves efter det bortklippede parti
Lapperne blev indfældet, altså syet fast fra oversiden, med usynlige sting, ligesom man indfælder kiler. Se Else Østergaard, Som syet til jorden, side 99.
Lapperne isyet. Kilen foran kunne ikke bevare sin fiskehaleafslutning, men fik lov at gå op i lappen.
Kilen bagpå med fiskehaleafslutning.

Og sådan ser kjolen ud nu.

Nærbillede af den forreste lap og lappen under venstre ærme.
Halsudskæringen var meget slidt. Den har nu fået en forstærkning af et smal båndvævet bånd i hvid hør, syet fast foroven med priksting og nederst med kastesting.

Forstærkning af halskanten med et vævet lærredsbånd.

Fodsømmen, som åbenbart var for lang fortil, blev ombukket en ekstra gang og syet med kastesting.

Ovenstående er jo ikke en videnskabelig undersøgelse af hvordan lapper i middelalderen typisk så ud, blot reflektioner over en enkelt kjole og dens sammenfald med Nørlund 39s slid og lapper. Og resultatet er i alt fald kønnere end før.
Nogen burde virkelig sætte sig for at studere slid og reparationer af middelalderlige dragter!

torsdag den 17. juli 2014

Variationer over konehuer / different "Birgittas caps"

Ever since I made the first "konehue" (married woman's cap) I've been fascinated by its shape and functionality. At the Medieval Centre we have now made guide a lot of "konehuer" for the volunteers, and quite a few of the volunteers have made caps themselves.
Here are some variations, made in different materials: flax, silk and wool. Why not? All there materials are used for veils. And the woolen one is great in cold weather!
My first cap, in corse linen, with a gold brocade band instead of embroidery in the middle and a binding band in handwoven linen

Same cap, seen from the side 
Copy of the original Birgittas cap, with armenian embroidery in the middle. Binding band is made of handwoven linen, though, not a sewed strip of linen as the original
Cap in fine silk, with the armenian embroidery in linen thread. Finger loop braid as binding band 
Same, seen from the side 
Cap made of thin wool
Same, seen from the side


fredag den 2. maj 2014

Syede vanter - sewn mittens

Artikel i Middelaldercentrets nyhedsblad 2014 om syede vanter fra middelalderen. Altså vanter syet af stof, ikke lædervanter, eller nålebundne vanter. Se side 21-28
Article about medieval mittens made of woolen cloth. It is in danish, but I will translate it to english later. See page 21-28

tirsdag den 27. august 2013

1460/70 dress

Normally not the period we make clothings for, but this year we made the jew Ebreesch (from Talhoffer) for our new Medieval Technology Park, and then we're taking part in the 25th anniversary of Company of Saynt George in France and needed clothes for a dinner. I fell for this nice dress pictured by Memling, and made a similar for myself. The dress is in soft wool, in a dark pink color. More pictures will be added.



søndag den 31. marts 2013

Sewn mittens

Funny how things sometimes pop up when you start looking for them, Take medieval mittens, there are a quite a few in needle binding technique, but they also made them in cloth.
The very interesting graves from Uvdal, Norway has a least two pair of mittens, both made of woolen cloth dyed red with madder. One pair is on a young woman, the other on a child. See Vedeler, Marianne; Klær og formspråk i norsk middelalder. Oslo 2007. Unfortunately the author does not describe the pattern.
Another find is from Lodöse, Sweeden. wool, twill weave with stribes. Here you can guess the pattern from the picture of the mitten. I have not not yet found out if it's published somewhere? Åsa Martinsson - http://naama.textilverkstad.se/#post16 - has made a  replica of it.
At the Medieval Centre, Jette Mygind made her attempt of a possible pattern and I made a pair of mittens in red wool twill. They work nicely in the cold danish spring weather.
The original mitten from Lödöse, Sweeden
A possible pattern (in white), lower left: the right mitten, lower right: the left mitten inside-out.