onsdag den 5. september 2018

En ny riddervams - a new gambeson

Mønstret 
Foret er i gul silke

Ydersiden i grøn uld, kipervævet, valket og overskåret, fin kvalitet 

En af rygsiderne. Polstring med to lag hørlærred med et lag tyk uld imellem.

En af forsiderne. Polstring med to lag hørlærred med to lag tyk uld imellem.

De to forstykker og to bagstykker samt ærmerne er quiltede med håndsyede sting i grøn silketråd. 

Alle syninger er håndsyede i grøn silketråd

Et ærme set på vrangen. 
Vamsen sat sammen

Et blik på indersiden

Rygsiden. Og Eddy.

Forsiden. Vamsen har fået påsyet læderremme med replicaspænder, de bliver fjernet igen og erstattet af snørehuller, som er den korrekte lukning.
Vamsen var færdig til sæson 2018 og har været i brug sæsonen igennem. Efter efterårsferien vil den blive gennemgået for slid og evt. skader og de forkerte læderremme vil blive erstattet af de mere korrekte snørehuller og en snøre.

Cover for a tournament helmet

Pattern for the cover
Outer layer of fine wool, twill woven, inner layer of yellow wool, worsted.
Sewn together with buttonhole stitches
The cover on the helmet
Helmet among friends

Syede såler til at lægge i læderskoene

Tilføj billedtekst
Man kan bruge forskelligt til såler i sine lædersko. Filt, pels (klippet lammeskind er lækkert), hø/halm eller stof.
Her har jeg syet et par såler af to lag uld, sammensyet med tungesting i kanten. Det lyserøde lag er en alm. valket kiper, det underste er en tæt, men ret tynd vadmel. Sålerne er 3 mm tykke, hvilket er rigeligt til sommerbrug og de kan om vinteren skiftes med med noget tykkere hvis man synes.

Det er meget vigtigt, at ens såler passer præcist til skoen. Hvis de er for små ligger de ikke ordenligt, hvis de er for store, ødelægger de skoen og får den til at gå ud af facon, så den slides hurtigt.

Iøvrigt er det en god ide at have mindst to par sko, et til sommerbrug, hvor man kan bruge dem uden strømper, og et til koldt vejr, hvor man har syede strømper eller nålebundne sokker på, og så skal skoen være mindst ét nummer større, så der er plads til strømperne.

NB Skoene er over 15 år gamle, syet af Ana Period Shoes. De er repareret flere gange og er nu meget tyndslidte i sålen, men stadig uden huller.

mandag den 24. juli 2017

Den meget nødvendige kåbe

Købmandskonen trængte til en ny kåbe til sommerbrug.
En kåbe er en finere dragtdel, der bæres over en eller flere kjortler. Til kvinder er den altid fodlang, til mænd knækort eller fodlang. I Frankrig og i finere kredse hedder det en houppelande, i de nordiske kilder bruger man betegnelsen kåbe. Kåben har en opretstående krave og ærmerne er ofte vide, undertiden med tunger og andet pynt. Der hører et bredt bælte til dragten, sat højt oppe, gerne lige over taljen. Man sætter ikke punge, knive eller andet i det bælte som kvinde, mænd kan dog have en enkelt dolk i bæltet. Men man har gerne sit sædvanlige bælte på over kjortlen/kjolen indenunder kåben. Kåben er foret, gerne med pels.

Fire tåbelige jomfruer fra ca. 1400, i Sct. Annen i Lybæk. De er tåbelige, fordi de var så optagede af deres udseende, at de glemte at fylde deres olielamper. Til gengæld er de en guldgrube af oplysninger om fine dragter - og frisurer - anno 1400. De kloge jomfruer er bare kedelige.



Den nye kåbe er i rød uld, valtet og overskåret. Den er foret med silke, mørkerød silke i kroppen, gammelrosa i ærmerne og indersiden af kraven. (Det vil muligvis blive ændret til mørkerød silke over det hele, hvis det ikke fungerer med det andet). Den er lukket fortil med usynlige hægter og maller (lavet af Sundkøbings nålemager Morten). Krave og ærmer er pyntet med bånd med silkefløjl og guldtråd. De tåbelige jomfruer har også guldkanter på deres kåber.



A 1480 shift

Going 1480 again and needed a period shift. This one here is slightly Lengberg related. The upper part is made of rather coarse linen, the skirt of finer linen. All hand sewn. I didn't to the openwork in front as the Lengberg has, but decided to ad a band to see if it helped to make the fit better. It fits me much better than it does the mannequin though. Well, we'll see how it goes when in use.

What I first thought was a male tailor doing shifts. But Miriam - see comments below - rightly corrected me: he's a furrier, making fur linings for women's dresses! I leave the illustration here though, as a reminder for myself to do what I always tell others: think and check your sources before publishing!

My shift.
And here is a link to the Lengberg bra-shift: 
https://www.youtube.com/watch?v=LGg8xbUVXT4&feature=youtu.be&app=desktop


mandag den 13. februar 2017

Middelalder strikmønstre

Strikkede man i middelalderen spørger publikum tit. Og jo, det gjorde man, men formentlig ikke i Norden. Se det gamle indlæg fra 2009 i bloggen her: http://mctekstilblog.blogspot.dk/2009/09/knitted-purse.html
(Den nævnte strikkede hue fra Randers er iøvrigt et løsfund, og kan derfor ikke dateres ud fra hvilket arkæologiske lag, den er fundet, den kan være middelalder eller nyere.)
Men altså, der er jo de fine strikkede silkepunge og hvorfor ikke kopiere mønstrene til moderne strik, når man nu ikke kan bruge dem i 1407 regi herhjemme?
I første omgang nogle halvvanter, det næste må blive en sweater.
Strikkeprøve med kopi af nogle af de middelalderlige mønstre

To par halvvanter med middelalderlige mønstre.

søndag den 9. oktober 2016

En ternet version af grønlandsdragten D10594

Den oprindelige dragt er af grønlandsk vadmel i 2/2 kiper. Dragten er åben fortil, med en knappelukning af øverst 19 knaphuller og længere nede tre knapper. Knaphullerne sidder i dragtens venstre side. Knaphullerne er vandrette, ca. 15mm lange, uden bevaret syning og de øverste sidder med et mellemrum på 15-18mm. Der er ingen bevarede knapper.
Dragten har en lille, opretstående kraveflip.
Dragten består af 8 bredder, smallest foroven og skrånende udad nedefter. Hver bredde har en trådlige og en skrå sidekant. De er sammensat, så en skrå kant støder op til en lige. Bredderne spejlvender midt for, på både for og bagside, sådan at forkanterne er trådlige og at midtersømmen bagtil har to skrå kanter, der mødes. Alle sammensyninger er syet fra retsiden, og sømrummets to lag, som så ligger over hinanden, er syet ned på vrangsiden med kastesting.
Ærmene er syet af flere stykker, der er en sammensyning lige under albuen og det nederste stykke har en indsat kile.
Den har oprindelig været farvet næsten sort. Langs venstre forkant, knaphulssiden, er der rester af en smal, krapfarvet kant i 2/1 kiper.
Dragten har haft priksyning langs alle sammensyninger.


Denne udgave er i ternet uld, 2/2 kiper i beige, sort og rød. Den har en snøring fortil, istedet for knapper og har kun en kort åbning i forkanten, efter ejerens ønske.
Med en ternet dragt er det vigtigt, at man, hvor det er muligt, får mønsteret til at passe pænt over sammensyningerne.

Dragtens forside, med de trådlige forkanter 

Bagsiden, med midtersømmen med skrå kanter
Sammensyning af to bredder fra retsiden
Bagsiden af samme søm. De to sømrum der her vender mod højre, er syet ned med kastesting.


Den lille standkrave er her lavet i sort uld og foret med sort silke. Snørehuller og snøre er lavet i sort hørtråd.
Litt: 
Østergård, Else; Som syet til jorden, Aarhus Universitetsforlag, 2003.
Fransen, Lilli, Nørgaard, Anna, Østergård, Else; Nordbomønstre. Dragtsnit fra Middelalderen. Aarhus Universitetsforlag 2010

tirsdag den 9. august 2016

Nålebinding - lav en middelalder vante

Middelaldercentret har en kort vejledning til nålebinding af hhv. sokker og vanter.
De medfølger, hvis man køber garn til nålebinding i museumsbutikken.
Her er vejledningen til en vante




Nålebinding - lav en middelaldersok

Middelaldercentret har en kort vejledning til nålebinding af hhv. sokker og vanter.
De medfølger, hvis man køber garn til nålebinding i museumsbutikken.
Her er tekst og billeder fra vejledningen til en sok




onsdag den 11. maj 2016

Repairs

Hoses with feet, whole or half hoses, gets worn down in the foot part pretty soon. Here is a pair of the merchants half hoses, or "stunthoser", in a nice expensive black wool. The toe part is a mess, with is predictable, the heel is OK, with is surprising, and there is a hole under the foot, that I don't quite understand. He has two pairs, and both looked the same.

The pattern is from the Bocksten mans hoses. The heel, if you follow the pattern loyally, as was done here, gets a a very sharp, 90 degree corner, that gives the wearer some trouble when wearing it, it always crumbles up under the heel. maybe thats why this hose got torn under the foot, as they normally don't.

I removed the toe part completely and sewed on a new with button stitch stitches. The hole under the foot got a patch attached with the same stitches.

Ill keep an eye on those hose, see how they'll look in October.



Hose in need of repair
Repaired and ready to use.


søndag den 17. april 2016

Ravnefane
Lidt OOP, men museet i Vordingborg har bestilt en "ravnefane" og en "kongefane". 

Ravnefanen er sen vikingetid/tidlige middelalder, den ses bl.a. på Bayreux tapetet. Fanen var, som afbildet i nordiske illustrationer, groft trekantet med en afrundet yderkant, hvor der hang frynser. Formen mindre om de "vejr-haner" som var på vikingernes langskibeFlaget var rødt eller rødgult med et anker langs overkanten. I flaget var der en sort eller mørkeblå ravn og langs kanterne var der en bort. På Bayreuxtapetet er fanen hvid, med en gul bort med røde kanter og røde kvaster.

Der er lavet en del ravnefaner i vikingemiljøet, men de fleste har en ravn, der er taget fra en mønt og som i udtryk er typisk for et et metalarbejde, og ikke særlig sandsynlig brugt på et tekstil.
Jeg har valgt en anden ravn, også fra en mønt, men hvor dte er fanen, der afbildet. Mønten er fra Jorvik, fra sen vikingetid. Mønten viser ravnefanen og ravnen er afbildet forfra, med vingerne spredt og hovedet kiggende til højre. 
Fanen er lavet i hvid uld, med ravnen applikeret i blå uld og med en kant i gylden uld, kantet med rød uldtråd og 11 røde kvaster. Der er fire bændler i ubleget hør, som kan holde fanen fast.
Det hele er håndsyet, applikationerne er lavet med tungesting, sømmene med kastesting.


Jorvikmønten med en ravnefane afbildet
Den færdige ravnefane

fredag den 8. januar 2016

Aprons, when to use them and when not to use them

Aprons are shown on a lot of period pictures, both on men and women. I'm talking the period around 1400 here.
The men wearing aprons are often smiths, butchers and other with a messy business.
The women with aprons are often working with cooking, baking and the like, also potentionally messy business. Women not working, but taking part in a feast, visiting, walking the street, normally don't wear an apron. Very fine women normally don't war aprons.
Looking at reenactors, many women seem to keep on their apron at all times, as if it were a set part of the dress, like you see it in the 16th century.
Also there is a tendency to wear the belt over the apron, showing a bunch of kees, poutch, knife and other stuff hanging in the belt, something I can't remember having seen in period pictures.
Summa summarum: think about what you are doing and put an apron when cooking, tending the fire, spinning etc, and put it over your belt, but take it of when leaving your house, going shopping at the market,  visiting or the like.
Wife spinning, she's wearing an apron to protect her dress.


Some online aticles and references:
http://rosaliegilbert.com/aprons.html
http://www.larsdatter.com/aprons.htm
http://www.acmeaprons.com/history-of-aprons.html