Mere lapperi

Særke bliver også slidte og skal repareres. Det går især ud over hals- og skulderpartiet, samt ærmekanterne.
Middelaldercentrets særke er for langt størstedelens vedkommende særke med ærmer. Sådanne særke er påvist både i skriftlige kilder, billedkilder og arkæologiske fund.

Illustration med langærmet særk fra ca. 1400, Boccacio

Ærmeløse særke i forskellig udforming kendes også. Se bl.a. artiklen Breast supporting shift længere nede i bloggen her. En anden model ses i et fund fra 1300-tallets Tyskland.

Ærmelæs sæk fra Tyskland, 1300-tallet

Mønsterforslag

Konfronteret med en del af Middelaldercentrets særke, som havde flossede ærmer og en halskant, der gik alt for højt op, besluttede jeg at lave enkelte af dem om til ærmeløse særke. 

Det er let nok, fat saksen og klip ærmerne af i en svag bue, samt halskanten dybere ned og søm så hals og ærmeåbning med dobbelt ombukning og kastesting på bagsiden.

Ærmerne er klippet af så ærmeåbningen buer lidt indad.
Halskanten er klippet dybere ned foran.

Stopperne blev forstærket med et lag stift hørlærred lagt ind under sømmen,
da stoffet var en smule slidt lige på skulderen.

Og sådan ser den omsyede særk ud.

Den omsyede særk er ikke en kopi af den tyske original. Originalen har ingen kiler, det har den omsyede særk og jeg valgte ikke at klippe halsåbningen længere ned på rygsiden på den viste særk.

Til næste sæson vil der altså være en lille håndfuld ærmeløse særke i dragtkælderen, omsyede af gamle særke. 

Og ellers kan jeg kun opfordre til, at man melder sig til et syhold på Guldborgsund Gildets workshops og får syet en særk til sig selv, med eller uden ærmer.

Lapper og andre reparationer

Før eller siden skal ens dragt repareres. Man brænder hul i den, hænger fast i et søm, eller der opstår slidskader.

Jeg stod forleden med en ca. 12 år gammel frivilligkjole. Den er syet i en tynd beige kipervævning, der ikke er valket. Den er delvist lavet efter den grønlandske Nørlund nr 43. Kjolen blev lavet til en frivillig, som havde brug for en rummelig kjole og den fik korte ærmer ligesom Nørlund nr. 45. Den er dog ikke lavet som en overkjortel, altså med lommeslidser, og idag ville jeg ikke have lavet den med korte ærmer.

Kjolen med de gamle lapper

Kjolen er idag meget slidt, især over brystet, under armene, i halsåbningen og fodkanten i kjolens front. Den havde fået nogle grove lapper, i en anden farve og kvalitet uld end kjolens. Det så herrens ud og det fik mig til at reflektere over, hvordan lapper og reparationer egentlig bør laves. De fleste lapper på Middelaldercentrets dragter er syet oven på hullet, med kastesting. Det ser ofte lidt besynderligt ud, fordi lapperne på den måde bliver meget synlige, især hvis farven ikke matcher kjolens farve.
Den grønlandske Nørlund nr. 39 er faktisk lappet stort set de samme steder som vores kjole, over brystet og under armene. Typisk slid på en kjole tilhørende en person, der fx laver mad og håndarbejde, eller har en stor barm, altså kvinder, mændenes kofter slides ofte på en lidt anden måde.

Nørlund 39

Nr. 39s lap foran er "indfældet". På Nørlund nr. 41 er der flere lapper "syet under".

Jeg fjernede de gamle lapper og klippede de slidte partier væk. Nye lapper blev lavet af samme stof som kjolen, dog er farven lidt anderledes, da kjolen er noget falmet.

de slidte partier klippes væk

en ny lap laves efter det bortklippede parti

Lapperne blev indfældet, altså syet fast fra oversiden, med usynlige sting, ligesom man indfælder kiler. Se Else Østergaard, Som syet til jorden, side 99.

Lapperne isyet. Kilen foran kunne ikke bevare sin fiskehaleafslutning, men fik lov at gå op i lappen.

Kilen bagpå med fiskehaleafslutning.

Og sådan ser kjolen ud nu.

Nærbillede af den forreste lap og lappen under venstre ærme.

Halsudskæringen var meget slidt. Den har nu fået en forstærkning af et smal båndvævet bånd i hvid hør, syet fast foroven med priksting og nederst med kastesting.

Forstærkning af halskanten med et vævet lærredsbånd.

Fodsømmen, som åbenbart var for lang fortil, blev ombukket en ekstra gang og syet med kastesting.

Ovenstående er jo ikke en videnskabelig undersøgelse af hvordan lapper i middelalderen typisk så ud, blot reflektioner over en enkelt kjole og dens sammenfald med Nørlund 39s slid og lapper. Og resultatet er i alt fald kønnere end før.

Nogen burde virkelig sætte sig for at studere slid og reparationer af middelalderlige dragter!