En lille guide til smoksyning

 
Smoksyning er ikke særlig almindelig igennem middelalderen, ikke før i den allersidste del og i begyndelse af renæssancen. Men der findes lidt illustrationer der viser forklæder med smoksyning i et mindre felt foran, tidligst formentlig i Luttrell fra tidlig 1300-tal og så lidt sporadisk i løbet af 13- og 1400-tallet.
Købmandskonen har lavet et til sig selv, og hvis nogen hare lyst til at prøve teknikken, så er der en vejledning her. Det er lettere end det ser ud til.
Du skal bruge hør og hørtråd (gerne 16/2), en nål, noget måleudstyr og en blyant eller lign. Prøven her er i ubleget hør, men forklædet er i hvid hør, som er mere passende til et fint forklæde.

Læg et system af prikker sat med 1 cms mellemrum, brug evt. en skabelon som her, eller bare en lineal og en trekant. Prikkerne skal sættes trådlige, altså parallelt med væveretningen.

Sæt gerne prikkerne med blyant eller andet der kan vaskes af bagefter.

Lav skarpe folder ved at køre neglen over stoffet, prikkerne skal være på ryggen af
 folderne. (Man kan trække hjælpetråde vandret gennem alle prikkerne for at holde styr på arbejdet, men så skal man jo pille det ud bagefter og det gider købmandskonen ikke)

Arbejd fra venstre mod højre og start med underste række.
Sy to folder sammen i to prikker, man syr to gange.

første sting

før nålen et trin op ved at lade den ligge bag folden og komme ud ved prikken ovenover første sting.

sy to folder sammen med to sting og før så nålen ned igen til prikken under

sy to folder sammen med to sting og før så nålen op igen til prikken over. Bliv ved til rækken er færdig

Den færdige række.

Sy næste række på samme måde

Nu begynder man at kunne se resultatet.

The mayors new pouch

Silk on linnen. Motives on request from the buyer.

Broderet bogomslag

Broderet bogomslag i split- og kontursting samt nedlagt syning. Der er syet med entrådet silke. Glorierne er i guldtråd, med en lameltråd viklet omkring en kerne af hvid tråd.

Motivet er hhv. Skt. Christoffer og Skt Catharina.

Nu mangler der bare indmaden af bogen, som skriverne skal levere. Indholdet bliver mønstre til løkkeflet og bogen får til huse i købmandshuset, så man nemt kan finde mønstrene og så man ikke skal sidde og prøve at skjule fx en fotokopi af et mønster, når man sidder med det i Sundkøbing.

Gamle venner

Gennem de sidste tre år har et par af mine private genstande været brugt i en udstilling om handelsvarer i Middelaldercentrets udstilling i Hallen. Blandt andet et par broderede punge, som eksempler på hhv. engelsk og tysk broderi.

Nu er der lavet en ny udstiilling, så jeg har fået de gamle punge tilbage.

Den ene er i opus anglicanum, med Sct Jørgen på den ene side, skt. Martin på den anden. Syet i silke på hørbund, med split, kontur, nedlagt syning og lidt kædesting (pungen er 10 år gammel og dengang var jeg ikke opmærksom på, at kædesting ikke er almindeligt i 1300-tallet, man bliver jo heldigvis klogere)

Den anden pung er i tysk stil, det er en en (næsten)kopi af en tysk 1300-tals pung fra Victoria og Albert Museet i London (jeg har set den in real life). Den er lavet i 1998 og det tog mig 60 timer at lave den. Jeg er ellers ikke så begejstret for det tyske geometriske broderi, det er smukt, men frygtelig kedeligt at lave. Der er iøvrigt rigtig mange andre, der har lavet netop denne pung, mønstret til den er tilgængeligt på nettet, se bare her

Nu jeg genser pungene, så trænger de til at blive repareret og måske pimped lidt med bedre (løkkeflettede)snore og tyrkiske knuder. 

Flere billeder af punge, se her

Broderier

Nu må jeg snart få taget mig sammen og få opdateret siden om broderier på Middelaldercentrets side, men ting tager som bekendt tid! Og der skal jo også broderes ind imellem.

Lige nu har jeg som sædvanlig gang i et "rejsebroderi". Det er ikke småting man kan nå i lufthavne, busser, biler, på hoteller m.v. Det er dog mest praktisk hvis det er et mindre arbejde, så det er som regel en pung i Opus Anglicanum jeg har gang i.

Men derhjemme kan man jo håndtere større ting, og når der nu skal bruges et broderet vægtæppe i købmandshuset, så er det jo bare med at komme igang.

Motivet er en rytter, en ung mand med en falk og det er taget fra en ganske lille fransk bogillustration fra første halvdel af 1300-tallet. (Brunetto Latini, Le Livre du Tresor)

Vægtæppet vil få 4 eller 6 ryttere, alle med en broderet ramme omkring (a la korstolene i Lund).

Hver rytterfigur måler ca. 27x32cm. Der broderes med entrådet uld, meget af det plantefarvet på centret. Stingene der bruges er især kontursting og nedlagt syning.