Broderier

Nu må jeg snart få taget mig sammen og få opdateret siden om broderier på Middelaldercentrets side, men ting tager som bekendt tid! Og der skal jo også broderes ind imellem.

Lige nu har jeg som sædvanlig gang i et "rejsebroderi". Det er ikke småting man kan nå i lufthavne, busser, biler, på hoteller m.v. Det er dog mest praktisk hvis det er et mindre arbejde, så det er som regel en pung i Opus Anglicanum jeg har gang i.

Men derhjemme kan man jo håndtere større ting, og når der nu skal bruges et broderet vægtæppe i købmandshuset, så er det jo bare med at komme igang.

Motivet er en rytter, en ung mand med en falk og det er taget fra en ganske lille fransk bogillustration fra første halvdel af 1300-tallet. (Brunetto Latini, Le Livre du Tresor)

Vægtæppet vil få 4 eller 6 ryttere, alle med en broderet ramme omkring (a la korstolene i Lund).

Hver rytterfigur måler ca. 27x32cm. Der broderes med entrådet uld, meget af det plantefarvet på centret. Stingene der bruges er især kontursting og nedlagt syning.

Ting og sager fra Indien

Middelaldercentrets butiksbestyrer Tina og undertegnede har været et smut i Indien for at bestille nye varer. Vi har bestilt en række nye dragter til mænd, kvinder og børn, i samme fine kvalitet, som de første dragter vi fik leveret tidligere i år og som er blevet brugt sommeren over af de frivillige, enkelte er også blevet solgt i butikken. 

De nye dragter er primært til at supplere dragtkælderen med, daglejren skal også have nogle, og andre vil komme til salg. De er i ren uld, med snøre- eller knaplukning fortil og med indvendig forstærkningskant i hør i hals og håndledsåbning. Håndsyede alle synlige steder. Billeder følger. Når salgsdragterne er i hus, kommer de på museumsbutikkens online-side ( Museumsbutikken) 

med angivelse af størrelse, farve, pris m.v.

Der er også bestilt hætter, de er nemlig helt udsolgt fra butikken. Og iøvrigt mangler vi i dragtkælderen, en-eller-anden er nemlig kommet til at kogevaske et parti af de gamle hætter, så nu har vi en masse meget tætte, varme og ret stive børnehætter (med alt for stort foer). De nye hætter er både simple hætter i træk-over-hovedet-modellen og fine kvindehætter  med (stof)knapper i frontlukningen. Billede følger.

Der er også lidt sko-nyt. Vi har nu ordnet problemet med at skoene var syet for løst og de sidste også med en forkert tråd. Der er nye folk på nu, og de eksempler vi har set, et helt i top, blødere læder (stadig barkgarvet), stramt syet med rigtig tyk vokset hørtråd. De ikke-helt-perfekte-sko er taget ud af butikken og ender i dragtkælderen så skoene til salg er af en god kvalitet!

Tina har også bestilt en masse andet til butikken, men det falder lidt uden for emnet her :-) Dog vil jeg lige nævne, at der nu kommer nogle meget fine vokstavler, så vi kan sælge tavler og ben-stylos'er som et samlesæt. 

Så er der jo en masse fantastiske tekstiler i Indien. Jeg fandt et rigtig lækkert stykke silke, diamantkiper, i off-white, som jeg vil bruge til hovedlin og måske et pudebetræk og ..? Jeg købte (privat selvfølgelig) 10 meter og det var rigtig dyrt, 300 rupes/m, eller ca 36 kr/m og det er f..... dyrt i Indien.

Jeg har også købt 10 meter stribet uld i rød-hvid som jeg vil lave en dragt til mig selv af, mere sjældent end kønt måske, men der er jo kilder på rød-hvid stribede dragter, så!

Dragtmønstre

Middelaldercentrets dragter laves enten til de enkelte medarbejdere/frivillige eller som lånedragter til centrets dragtkælder.

Vi bruger dels mønstre, der er lavet efter 

bevarede dragter og dragtdele, fx. Herjofsnæsdragterne fra Grønland, Bockstenmanden fra Sverige, dels mønstre lavet efter andre kilder, kalkmalerier, figurer (især grav-epitafer), vævninger, broderier etc. Der anvendes primært nordeuropæiske kilder.

Tegningen af KVINDEKOFTE TYPE A er bare en principskitse, lad være med at forstørre den op og klippe efter den. Men den er et eksempel på en ret simpel kvindedragt med et stofforbrug på ca. 3 meter uld.

Litteratur med brugbare snitmønstre: 

Nockert, Margareta; Bockstensmannen och hans dräkt. Borås 1997

Thursfield, Sarah; The Medieval Tailor’s Assistant. Making common garments 1200-1500.  Ruth Bean, Carlton, Bedford. 2001

Østergård, Else; Som syet til jorden. Tekstilfund fra det norrøne Grønland. Århus Universitetsforlag 2003

Og ja, det er et hav af andre publikationer, men disse her er vældig fornuftige og pålidelige.

Hvad hed tøjet. Dragtbetegnelser fra 1380-1420, af Camilla Luise Dahl. 
(pdf, 1,2 MB) Et hæfte i centrets serie VEJLEDNINGER, specielt for
Middelaldercentrets frivillige 

Køb af materialer

I den ideelle Verden skulle ens middelalderdragt selvfølgelig være af håndspundet tråd, håndvævet, 100 % håndsyet og i de rigtige materialer. Det er der skam også nogle, der gennemfører, men for de, der ikke magter det, er der heldigvis alternativer.

Der kan købes moderne stoffer, som minder ganske meget om de middelalderlige, og det kan blive en hel sport at finde frem til dem.

Grundlæggende bruges der hør, uld og silke.

• Hør er til undertøj: mændens broge og skjorte, kvindernes særk, til forklæder og til kvindernes hovedtøj, til kyser og til foer.
  
• Uld er til de ydre dragtdele: mændens hoser, trøje (dublet), kofte, hætte og til kvindernes kofter, hætter, strømper m.v.
  
• Silke er for de fine og kan her bruges både til undertøj og de ydre dragtdele.
  
• Pels er til foer og kantbesætning.
  

Ens dragt skal afspejle ens status, de fine stoffer og de dyre farver (især (kermes)rød, (indigo)blå, sort) er forbeholdt købmandsstanden og ridderne

Hvor kan man så købe materialerne?

Her er en ganske kort og noget overfladisk indgang. I er velkomne til at sende mig en prøve, så vil jeg gerne kommentere den. Send til Middelaldercentret, Ved Hamborgskoven 2-4, 4800 Nykøbing F., Att. Cath og skriv din mailadresse, så svarer jeg så hurtigt, jeg kan.

Hør kan købes allevegne, når det er på mode. Brug lærredsvævet hør, ubleget eller hvidt. Tynde kvaliteter til hovedtøj, grovere til undertøj og forklæder.

Er du på rejse kan hør med fordel købes i Sverige, England, de Baltiske lande, undertiden i Holland.

Uld Køb 100% uld (der må desværre være op til 7% kunststof i ren uld). Lav evt. en brændprøve: stoffet skal forkulle, ikke smelte. Køb lærredsvævet eller kipervævet, ensfarvet, stribet eller ternet.

I København har Hvidbergs ved Vandkunsten fine stoffer.

Er du på rejse kan uld med fordel købes i England og i de Baltiske lande

Silke Det er lidt mere tricky, middelaldersilke er mange ting. Undgå brokade, med mindre det er replikastoffer, de moderne brokademønstre duer ikke! Undgå thaisilke.

Lav din egen dragt

Som frivillig på Middelaldercentret kan man selvfølgelig låne en dragt fra centrets store dragtkælder, der er over 100 lånedragter i alle størrelser. MEN, det kan jo også være rart at have sin egen dragt, eller dele af en dragt.

Har du lyst til at at sy dit eget, så kan du enten møde op til en af Guldborgsund Gildets kursus weekender eller du kan kontakte mig og få en aftale om et Åben Systue arrangement, det sidste vil typisk være en onsdag aften i en ulige uge, men andet kan også aftales. ELLER, du kan deltage i denne blog og få gode råd og vejledning her.

Læs mere på www.middelaldercentret.dk under forskning og projekter: