lørdag den 19. september 2015

Mere lapperi

Særke bliver også slidte og skal repareres. Det går især ud over hals- og skulderpartiet, samt ærmekanterne.
Middelaldercentrets særke er for langt størstedelens vedkommende særke med ærmer. Sådanne særke er påvist både i skriftlige kilder, billedkilder og arkæologiske fund.
Illustration med langærmet særk fra ca. 1400, Boccacio
Ærmeløse særke i forskellig udforming kendes også. Se bl.a. artiklen Breast supporting shift længere nede i bloggen her. En anden model ses i et fund fra 1300-tallets Tyskland.
Ærmelæs sæk fra Tyskland, 1300-tallet

Mønsterforslag
Konfronteret med en del af Middelaldercentrets særke, som havde flossede ærmer og en halskant, der gik alt for højt op, besluttede jeg at lave enkelte af dem om til ærmeløse særke. 
Det er let nok, fat saksen og klip ærmerne af i en svag bue, samt halskanten dybere ned og søm så hals og ærmeåbning med dobbelt ombukning og kastesting på bagsiden.
Ærmerne er klippet af så ærmeåbningen buer lidt indad.
Halskanten er klippet dybere ned foran.
Stopperne blev forstærket med et lag stift hørlærred lagt ind under sømmen,
da stoffet var en smule slidt lige på skulderen.
Og sådan ser den omsyede særk ud.

Den omsyede særk er ikke en kopi af den tyske original. Originalen har ingen kiler, det har den omsyede særk og jeg valgte ikke at klippe halsåbningen længere ned på rygsiden på den viste særk.

Til næste sæson vil der altså være en lille håndfuld ærmeløse særke i dragtkælderen, omsyede af gamle særke. 

Og ellers kan jeg kun opfordre til, at man melder sig til et syhold på Guldborgsund Gildets workshops og får syet en særk til sig selv, med eller uden ærmer.




mandag den 14. september 2015

Lapper og andre reparationer

Før eller siden skal ens dragt repareres. Man brænder hul i den, hænger fast i et søm, eller der opstår slidskader.
Jeg stod forleden med en ca. 12 år gammel frivilligkjole. Den er syet i en tynd beige kipervævning, der ikke er valket. Den er delvist lavet efter den grønlandske Nørlund nr 43. Kjolen blev lavet til en frivillig, som havde brug for en rummelig kjole og den fik korte ærmer ligesom Nørlund nr. 45. Den er dog ikke lavet som en overkjortel, altså med lommeslidser, og idag ville jeg ikke have lavet den med korte ærmer.
Kjolen med de gamle lapper
Kjolen er idag meget slidt, især over brystet, under armene, i halsåbningen og fodkanten i kjolens front. Den havde fået nogle grove lapper, i en anden farve og kvalitet uld end kjolens. Det så herrens ud og det fik mig til at reflektere over, hvordan lapper og reparationer egentlig bør laves. De fleste lapper på Middelaldercentrets dragter er syet oven på hullet, med kastesting. Det ser ofte lidt besynderligt ud, fordi lapperne på den måde bliver meget synlige, især hvis farven ikke matcher kjolens farve.
Den grønlandske Nørlund nr. 39 er faktisk lappet stort set de samme steder som vores kjole, over brystet og under armene. Typisk slid på en kjole tilhørende en person, der fx laver mad og håndarbejde, eller har en stor barm, altså kvinder, mændenes kofter slides ofte på en lidt anden måde.
Nørlund 39

Nr. 39s lap foran er "indfældet". På Nørlund nr. 41 er der flere lapper "syet under".

Jeg fjernede de gamle lapper og klippede de slidte partier væk. Nye lapper blev lavet af samme stof som kjolen, dog er farven lidt anderledes, da kjolen er noget falmet.
de slidte partier klippes væk
en ny lap laves efter det bortklippede parti
Lapperne blev indfældet, altså syet fast fra oversiden, med usynlige sting, ligesom man indfælder kiler. Se Else Østergaard, Som syet til jorden, side 99.
Lapperne isyet. Kilen foran kunne ikke bevare sin fiskehaleafslutning, men fik lov at gå op i lappen.
Kilen bagpå med fiskehaleafslutning.

Og sådan ser kjolen ud nu.

Nærbillede af den forreste lap og lappen under venstre ærme.
Halsudskæringen var meget slidt. Den har nu fået en forstærkning af et smal båndvævet bånd i hvid hør, syet fast foroven med priksting og nederst med kastesting.

Forstærkning af halskanten med et vævet lærredsbånd.

Fodsømmen, som åbenbart var for lang fortil, blev ombukket en ekstra gang og syet med kastesting.

Ovenstående er jo ikke en videnskabelig undersøgelse af hvordan lapper i middelalderen typisk så ud, blot reflektioner over en enkelt kjole og dens sammenfald med Nørlund 39s slid og lapper. Og resultatet er i alt fald kønnere end før.
Nogen burde virkelig sætte sig for at studere slid og reparationer af middelalderlige dragter!

torsdag den 17. juli 2014

Variationer over konehuer / different "Birgittas caps"

Ever since I made the first "konehue" (married woman's cap) I've been fascinated by its shape and functionality. At the Medieval Centre we have now made guide a lot of "konehuer" for the volunteers, and quite a few of the volunteers have made caps themselves.
Here are some variations, made in different materials: flax, silk and wool. Why not? All there materials are used for veils. And the woolen one is great in cold weather!
My first cap, in corse linen, with a gold brocade band instead of embroidery in the middle and a binding band in handwoven linen

Same cap, seen from the side 
Copy of the original Birgittas cap, with armenian embroidery in the middle. Binding band is made of handwoven linen, though, not a sewed strip of linen as the original
Cap in fine silk, with the armenian embroidery in linen thread. Finger loop braid as binding band 
Same, seen from the side 
Cap made of thin wool
Same, seen from the side


fredag den 2. maj 2014

Syede vanter - sewn mittens

Artikel i Middelaldercentrets nyhedsblad 2014 om syede vanter fra middelalderen. Altså vanter syet af stof, ikke lædervanter, eller nålebundne vanter. Se side 21-28
Article about medieval mittens made of woolen cloth. It is in danish. See page 21-28

tirsdag den 27. august 2013

1460/70 dress

Normally not the period we make clothings for, but this year we made the jew Ebreesch (from Talhoffer) for our new Medieval Technology Park, and then we're taking part in the 25th anniversary of Company of Saynt George in France and needed clothes for a dinner. I fell for this nice dress pictured by Memling, and made a similar for myself. The dress is in soft wool, in a dark pink color. More pictures will be added.



søndag den 31. marts 2013

Sewn mittens

Funny how things sometimes pop up when you start looking for them, Take medieval mittens, there are a quite a few in needle binding technique, but they also made them in cloth.
The very interesting graves from Uvdal, Norway has a least two pair of mittens, both made of woolen cloth dyed red with madder. One pair is on a young woman, the other on a child. See Vedeler, Marianne; Klær og formspråk i norsk middelalder. Oslo 2007. Unfortunately the author does not describe the pattern.
Another find is from Lodöse, Sweeden. wool, twill weave with stribes. Here you can guess the pattern from the picture of the mitten. I have not not yet found out if it's published somewhere? Åsa Martinsson - http://naama.textilverkstad.se/#post16 - has made a  replica of it.
At the Medieval Centre, Jette Mygind made her attempt of a possible pattern and I made a pair of mittens in red wool twill. They work nicely in the cold danish spring weather.
The original mitten from Lödöse, Sweeden
A possible pattern (in white), lower left: the right mitten, lower right: the left mitten inside-out. 


torsdag den 21. marts 2013

Playfull reconstructions

St Ursula and some of her vergin companions. Hours of Bertrando dei Rossi or Giangaleazzo. Lombardy. Now in Paris, Bibliotheque Nationale. Around 1400. And a playful reconstruction made in the Medieval Centers medieval inn The Golden Swan, with the merchants wife's dresses and some beautiful young ladies. More reconstruction pictures to come.
Please see our new facebook site: https://www.facebook.com/pages/Middelaldercentret-Nykøbing-Falster/391810524222456



lørdag den 29. december 2012

Kilder på rammer til brikvævning

En frivillig på Middelaldercentret har spurgt til kilder på rammer til brikvævning, altså et stativ.
Jeg har i al hast smidt en række billeder på, fra 13- og 1400-tallet, men der er utvivlsomt flere illustrationer







fredag den 12. oktober 2012

Breast supporting shift

A follow up on the women's underwear. See http://m-silkwork.blogspot.dk/
 
Well, of course it depends on the breasts, but - this model is not all that supportive. Still, better than nothing.
I suppose, that as long as you don't cut or sew the upper part into shape, it will support a bit because of the seam and band under the breasts, but it also flattens.
Well. here in 1402, soon 1403 we'll have to make content with what we have.
Ca. 1400
Das Braunschweiger Skizzenbuch, Herzog Anton Ulrich-Museum, Kupferstichkabinett, Braunschweig. c. 1380-1420.


tirsdag den 11. september 2012

Konehue over "frikadeller ved ørerne"

Der er nyt på konehuefronten.
Med skyldig tak til Isis Styrtewagen og hendes broderi-blog er der nu en ny, moderigtig anno ca 1400 variation af konehuen. Den kræver enten rigtig langt hår, flettet og sat op i to "frikadeller ved ørerne" eller kunstige hjælpemidler. Den kan også bærer med en hoveddug over.
To kunstige "frikadeller", uld syet ind i hørlærred og sat på et vævet bånd af hør. Huen er en almindelig konehue, bare større, så der er plads til "frikadellerne" og tilpasset bærerens hoved





En af "de tåbelige jomfruer" fra Lybæk. Hun har ikke konehue på, men hendes lange fletning er krydset i nakken og sat fast med snore på tilsvarende vis som den nye konehue

En af statuerne fra Belgien med den nye moderne konehue over "frikadeller ved ørerne", se Isis Styrtewagens broderi-blog

Her med hoveddug over, det ser en anelse mindre fjollet ud

Her with a veil over. This looks slightly less ridiculous

tirsdag den 17. juli 2012

BH og trusser

Se dog lige her:
http://www.dailymail.co.uk/femail/article-2174568/Found-castle-vault-scraps-lace-lingerie-rage-500-years-ago.html
Trusser og bh, dateret til 1400-tallet.
Men jeg vil nu gerne vide hvad de baserer dateringen på, håber nogen publiserer fundet snart

fredag den 13. juli 2012

Nulrestok i museumsbutikken

Så har vi fået lavet kopier af en middelalderlig nulrestok. Se tidligere blogindlæg. Den sælges i museumsbutikken for 35,- kr.