Lapper og andre reparationer

Før eller siden skal ens dragt repareres. Man brænder hul i den, hænger fast i et søm, eller der opstår slidskader.

Jeg stod forleden med en ca. 12 år gammel frivilligkjole. Den er syet i en tynd beige kipervævning, der ikke er valket. Den er delvist lavet efter den grønlandske Nørlund nr 43. Kjolen blev lavet til en frivillig, som havde brug for en rummelig kjole og den fik korte ærmer ligesom Nørlund nr. 45. Den er dog ikke lavet som en overkjortel, altså med lommeslidser, og idag ville jeg ikke have lavet den med korte ærmer.

Kjolen med de gamle lapper

Kjolen er idag meget slidt, især over brystet, under armene, i halsåbningen og fodkanten i kjolens front. Den havde fået nogle grove lapper, i en anden farve og kvalitet uld end kjolens. Det så herrens ud og det fik mig til at reflektere over, hvordan lapper og reparationer egentlig bør laves. De fleste lapper på Middelaldercentrets dragter er syet oven på hullet, med kastesting. Det ser ofte lidt besynderligt ud, fordi lapperne på den måde bliver meget synlige, især hvis farven ikke matcher kjolens farve.
Den grønlandske Nørlund nr. 39 er faktisk lappet stort set de samme steder som vores kjole, over brystet og under armene. Typisk slid på en kjole tilhørende en person, der fx laver mad og håndarbejde, eller har en stor barm, altså kvinder, mændenes kofter slides ofte på en lidt anden måde.

Nørlund 39

Nr. 39s lap foran er "indfældet". På Nørlund nr. 41 er der flere lapper "syet under".

Jeg fjernede de gamle lapper og klippede de slidte partier væk. Nye lapper blev lavet af samme stof som kjolen, dog er farven lidt anderledes, da kjolen er noget falmet.

de slidte partier klippes væk

en ny lap laves efter det bortklippede parti

Lapperne blev indfældet, altså syet fast fra oversiden, med usynlige sting, ligesom man indfælder kiler. Se Else Østergaard, Som syet til jorden, side 99.

Lapperne isyet. Kilen foran kunne ikke bevare sin fiskehaleafslutning, men fik lov at gå op i lappen.

Kilen bagpå med fiskehaleafslutning.

Og sådan ser kjolen ud nu.

Nærbillede af den forreste lap og lappen under venstre ærme.

Halsudskæringen var meget slidt. Den har nu fået en forstærkning af et smal båndvævet bånd i hvid hør, syet fast foroven med priksting og nederst med kastesting.

Forstærkning af halskanten med et vævet lærredsbånd.

Fodsømmen, som åbenbart var for lang fortil, blev ombukket en ekstra gang og syet med kastesting.

Ovenstående er jo ikke en videnskabelig undersøgelse af hvordan lapper i middelalderen typisk så ud, blot reflektioner over en enkelt kjole og dens sammenfald med Nørlund 39s slid og lapper. Og resultatet er i alt fald kønnere end før.

Nogen burde virkelig sætte sig for at studere slid og reparationer af middelalderlige dragter!