De nye dragter er primært til at supplere dragtkælderen med, daglejren skal også have nogle, og andre vil komme til salg. De er i ren uld, med snøre- eller knaplukning fortil og med indvendig forstærkningskant i hør i hals og håndledsåbning. Håndsyede alle synlige steder. Billeder følger. Når salgsdragterne er i hus, kommer de på museumsbutikkens online-side ( Museumsbutikken)
med angivelse af størrelse, farve, pris m.v.
Der er også bestilt hætter, de er nemlig helt udsolgt fra butikken. Og iøvrigt mangler vi i dragtkælderen, en-eller-anden er nemlig kommet til at kogevaske et parti af de gamle hætter, så nu har vi en masse meget tætte, varme og ret stive børnehætter (med alt for stort foer). De nye hætter er både simple hætter i træk-over-hovedet-modellen og fine kvindehætter med (stof)knapper i frontlukningen. Billede følger.
Der er også lidt sko-nyt. Vi har nu ordnet problemet med at skoene var syet for løst og de sidste også med en forkert tråd. Der er nye folk på nu, og de eksempler vi har set, et helt i top, blødere læder (stadig barkgarvet), stramt syet med rigtig tyk vokset hørtråd. De ikke-helt-perfekte-sko er taget ud af butikken og ender i dragtkælderen så skoene til salg er af en god kvalitet!
Tina har også bestilt en masse andet til butikken, men det falder lidt uden for emnet her :-) Dog vil jeg lige nævne, at der nu kommer nogle meget fine vokstavler, så vi kan sælge tavler og ben-stylos'er som et samlesæt.
Så er der jo en masse fantastiske tekstiler i Indien. Jeg fandt et rigtig lækkert stykke silke, diamantkiper, i off-white, som jeg vil bruge til hovedlin og måske et pudebetræk og ..? Jeg købte (privat selvfølgelig) 10 meter og det var rigtig dyrt, 300 rupes/m, eller ca 36 kr/m og det er f..... dyrt i Indien.
Jeg har også købt 10 meter stribet uld i rød-hvid som jeg vil lave en dragt til mig selv af, mere sjældent end kønt måske, men der er jo kilder på rød-hvid stribede dragter, så!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar