Replikaer af tekstilredskaber o.a. til salg

Replikaer af tekstilredskaber o.a. til salg

Henvendelse Catharina Oksen, Facebook, catharina.oksen@mail.dk eller sms 21729924.

Alt er produceret af en professionel tømrer og møbelbygger.

Der er leveringstid på en del af varerne.

Karter 

Enkel karte, bøgetræ med karteplade i læder. Mål ca. 10,5x19,5cm, højde inc. skaft ca. 25cm

Pris 700,- kr. / € 95,-

Karte med profileret håndtag.

Bøgetræ med karteplade i læder. Mål ca. 10,5x19,5cm, højde inc. skaft ca. 25cm

Pris 900,- kr. / € 120,-

Uldkamme

Uldkamme, bøgetræ og jern

Fås med lige eller let bøjede tænder.

Ca. 14x22cm, tænder ca. 10cm

Pris 900,- kr. / € 120,-

Haspetræ

Fås både i fast og drejbar model, den viste er fast. 

Flere typer og størrelser kommer senere.

Ca. 39x41cm. Omkreds af fed ca. 172cm.

Pris 450,- kr. / € 60,-

Haspetræ med håndtag

Bredde 38cm, fuld højde 60cm. Omkreds af fed ca. 176cm

Pris 350,- kr / € 47

Spoleapparat

Kasse i fyrretræ med jernstang

Ca. 40x12023cm, jernstang 4mm.

Spolerne sættes på jernstangen tråden sættes fast omkring spolen og drejes op ved at rulle hjulet med hånden. Den opspolede tråd kan bruges direkte i en skytte til vævning og ellers til opbevaring af sy- og broderetråd.

Der medfølger en pose af vokset hør med 12 spoler af gåsefjer plus et par små kiler så spolerne sidder fast, mens man arbejder. 

Pris 900,- kr. / € 120,-

Båndvæv med kasse

Fyrretræ eller bøg

Ca. 30x47x20cm

Montering: se foto 2.

Vævespjæld og skytte kan tilkøbes.

Pris 1600,- kr. / € 215,-

"Stort hjul"

Stort spindehjul. Asketræ. 

Betjenes ved at dreje hjulet med den ene hånd

NB, der er ekstra leveringstid på denne vare.

Pris 10.000,- kr. / € 1350,-

Bærbar salgsbod

Fyrretræ og bøgetræ, vævet bånd.

Kasse ca. 53x28 cm, samlet højde ca.109cm

Pris 1600,- kr. / € 215,-

Lidt om tene og tenvægte fra sen middelalder i Danmark

Arkæologiske fund af tene fra nordisk middelalder.

De fleste fundne tene er af træ og med en ellipseformet fortykkelse nær, men ikke på, midten af tenen. De findes i to grupper: lange, op til 40cm og korte, ca 15-20(?)cm. De fleste har ingen fæsteordningen til tråden, men der er eksempler på jernkroge og indskårne nokker.

Et fund fra Lund har otte tene, fire af træ, en af ben og tre af bronze. De af træ er slanke, med en ellipseformet fortykkelse nær midten. Bronzetenene er lige og har en ombukning (krog) i den ene ende.

Fra Bryggen i Bergen findes 31 mulige trætene, heraf otte hele, alle med en fortykkelse nær midten.

Århus Søndervold har et muligt fund af en fragmenteret træten.

I Ribe er fundet en 29,6cm lang træten med fortykkelse midt på tenen og et lille boret hul i den ene ende, måske til en krog. Den er dateret til vikingetid.

Fra Grønland er der fund af trætene, 16 fra Sandnæs og to fra Umiiviarsuk. Kun to af dem er hele, de måler hhv 43,1 og 40,8cm. Der er både lange og helt korte tene mellem fundene, alle med en fortykkelse. Et par af tenene har en jernkrog i den ene ende. Der er ingen synlige spor efter tenvægte på de grønlandske fund, men der er fundet et par hundrede tenvægte, primært af klæbersten.

Tenene fra Lund og Bryggen fra Behr 2000.

 

De grønlandske tene, Østergård 2003, 48 

Tenvægte

Der er fund af tenvægte fra stort set alle udgravninger af middelalderlige lokaliteter. 

Gitte Behr har i sit speciale lavet en inddeling af danske fund af tenvægte i formtyper: konisk, dobbeltkonisk, halvkugleformet, linseformet, skiveformet og kugleformet. 

Størstedelen af tenvægtene er af brændt ler og findes gennem hele middelalderen.  

Tenvægte af sten synes at være begrænset til tidlig middelalder. 

Tenvægte af ben og tak er daterede fra 700-tallet til 1300-tallet.

Tenvægte af rav, glas, bly eller træ er sjældne. Der er et fund af rav og tre af glas som er dateret til højmiddelalder, men funktionen er usikker. Tenvægte af bly er ret almindelige, de synes at være dateret primært til vikingetid/tidlig middelalder.

De senmiddelalderlige tenvægte er vanskelige at indkredse, der mangler generelt sikkert daterede fund. Dog findes tre tenvægte fra lokaliteten Stakhaven, der er dateret til 1360-1425. Den ene er skiveformet og hører derfor formentlig til i den ældre middelalder. De andre to er dobbeltkoniske med buede sider. Denne type synes at tilhøre13-1400-tallet og fortsætter endda ind i 1500-tallet.

Rekonstruktionsforsøg af de dobbeltkoniske tenvægte fra Stakhaven

(Se Liebgott, Niels-Knud, p. 141f)

“Tenvægt b) (D1376/1974) dobbeltkonisk tenvægt af gråbrændt, finslemmet ler. De buede sider mødes på midten i en skarp kant. Fladen omkring midthullet er skråt affaset mod hullet. Brændingten er udført ved så høj temperatur, at godset er svundet og er begyndt at sintre.

Tenvægt c) (D2275/1974) dobbeltkonisk tenvægt af gråbrændt stentøj. De buede sider mødes på midten i en skarp kant. Omkring midthullet er der på begge sider en flad affasning. Tenvægtens yderside er dækket af en brunviolet, metallisk skinnende glasur.”

Tenvægt b) måler 3,5 x 3,7 cm, hullet er 9mm bredt, tenvægt C) 3,5 x 2,4 cm, hullet er 10 mm bredt.

Det blev besluttet at lave tenvægtene i lidt forskellige størrelser og udformning, dog kun inden for den dobbeltkoniske form. 

Der blev lavet 10 tenvægte i stentøj, formet i hånden, forbrændt, glaseret og efterbrændt. De svandt under brænding, ca 10 %. Den færdige tenvægt, der i størrelse og form er tættest på den originale måler 3,4x2,6 cm, hul 10 mm, og vægt 30,26 g.

Der blev lavet 15 tenvægte i blåler, brændt i en moderne ovn og derfor ikke sortbrændte. De svandt ca. 15% under brændingen. Ingen af de færdige tenvægte kom op på den størrelse som originalen har, den største målte 3,2x3,3cm, hul 8mm, vægt 23,76g. Forsøget vil derfor blive gentaget senere, med både rødler og blåler.

Til sammenligning er der målt på tre replikaer af dobbeltkoniske tenvægte af den type, der er typisk for det nordtyske område.

x) 1 tenvægt i blåler, sortbrændt, 3,5x2,5 cm, hul 10 mm, vægt 31,33 g

Y) 1 tenvægt i rødler, let sortbrændt, 3,5x2,3 cm, hul 10 mm, vægt 26,31 g

Z) 1 tenvægt rødler, rødbrændt, 3,5x2,4 cm, hul 10mm, vægt 28,73 g

Den tenvægt i glaseret stentøj som er tættest på originalen.

Tenvægtene blev målt og vejet. Dem i blåler er generelt for små, og forsøget skal derfor gentages.

Brug af tenvægtene til spinding af uld

Det er foreslået, at man har brugt de lette tenvægte til meget fint garn. Til “almindelig” lidt grovere uld er vægte på 25-35 g velegnede. Tenvægte på 50 g er egnede til tvinding. (Behr 2000, 57). Andre faktorer som garnene kvalitet of forarbejdning spiller dog også ind, ligeledes spinderens kvalifikationer.

Forfatterens egen erfaring er, at fint uldgarn spindes lettest på de korte tene og gerne med en tenvægt på 20-30 g. De lange tene og en tenvægt på 25-35 g er velegnede til lidt grovere uldgarn, men man kan også spinde fint på dem hvis garnfibrene ikke er for korte. En tenvægt på 40-50 g eller helt op til 60g og en lang ten er fin til tvinding.

Meget fint uldgarn spundet på korte tene med tenvægte på mellem 26 og 29 g

Tvinding af to tråde på lange tene med vægte på 40 g, den til venstre er af klæbersten og vejer 60 g

Litteratur

Behr, Gitte: Tekstilredskaber i det middelalderlige Danmark. Speciale i middelalderarkæologi, Århus Universitet, 1998. Udgivet af Afdeling for Middelalderarkæologi, Moesgård. Århus, 2000.

Liebgott, Niels-Knud: Stakhaven, Arkæologiske undersøgelser i senmiddelalderens Dragør. Nationalmuseets Skrifter. Arkæologisk-historisk række Bd. XIX. Nationalmuseet. København 1979.

Warburg, Lise: Lykken kan ligge i en pind, Skalk 1974, 4.

Østergård, Else: Som syet til jorden - tekstilfund fra det norrøne Grønland. Aarhus Universitets Forlag, Aarhus 2003.

En simpel kjole

Når man skal deltage i et event der foregår omkring midten af 1300-tallet, kan det jo ikke nytte at møde op i noget fra sen 1300-tal eller tidlig 1400-tal. Altså, det var nødvendigt at lave en ny kjole.

Valget faldt på en simpel, lidt løst siddende model, med for og bagstykke og indsatte sidekiler, rund halsudskæring og ret løse ærmer. Meget passende for en ældre kone. Sådan lidt a la grønlandsdragterne type Ia, dog med kilerne sat i fra taljehøjde og ikke fra ærmegabet.                                                                

Stoffet er uld, entrådet, 2-1 kiper, stribet på langs i naturhvid og lys grøn. Sytråd ubleget hør, 20/2.

Kilerne og ærmerne er syet fra forsiden og der er kastet over de dobbelte sømombuk på bagsiden. Skuldersømme og påsyning af ærmer er gjort med bagsting og ombuk til begge sider på bagside, syet ned med kastesting.

Nu havde jeg forskellige 1300-tals spænder, endedupper og bæltenitter liggende, så jeg lavede et spjældvævet bælte i mørkegrøn uld med rød islæt og monterede det med et spænde med og stjerneformede nitter af tin med røde glassten og en endedup med bladmotiv.

Et lille engelsk ringspænde fra 1300-tallet med blomstermønster med glassten i rød, grøn og gul kan også bruges til kjolen.

Hunden Eddy var til stor hjælp under syarbejdet.

.  

Det er lettere at lægge en kjole op, hvis man har en gine og et bord.

 Til højre nærbillede af søm.

Den færdige kjole.

Bælte og ringsspænde.

Hvor ofte skal man vaske sin særk?

Lidt løst og fast om vask og dragtpleje

I sæson 2021/1411 har jeg haft den samme særk på i sammenlagt 30 dage uden at vaske den. 

Det er en stropsærk, af den brystsupporterende type. Den er syet i flere kvaliteter hør, kraftig hør i overdelen og en finere, tyndere hør i skørtet, stropperne er vævede i hørtråd. Den er ret kort, den går til midten af læggen.

Den er blevet noget nusset, især stropperne, som jeg har rettet på i løbet af en dag. Men den lugter ikke dårligt, mest kun lidt af røg. Jeg ville uden problemer have kunnet gå med den endnu en måned.

Man vaskede især undertøj, forklæder og hovedlin af hør i middelalderen, uldtøj blev pletrenset, børstet, og luftet, sjældent vasket. Formentlig har man i en almindelig husholdning vasket en gang om måneden eller hver 14. dag, undertøj, forklæder, måske lagener og pudebetræk, klude/bleer og andet. Mere om det en anden gang.

Stropsærken

Snøreåbningen i venstre side, næst efter stropperne
det mest beskidte på særken, især indvendig.

Vaskevandet, der er brugt Alepposæbe, som jeg også bruger til uld,
den fjerner snavs uden at fjerne olie/lanolin fra stoffet.

Og resten af tøjet, jeg har haft på i 2021/1411? 

De forskellige uldkjoler er relativt rene, de er bare blevet luftede og hængt på plads. Undtagelse er den, der blev brugt i efterårsferien, den blev mudret forneden og måtte luftes og børstes.

Kåben blev mudret forneden, dels fordi det regnede meget i efteråret, dels fordi den er lang og rører jorden, når jeg går. Den er blevet tørret, luftet og børstet.

Hovedlinene, både sættet i uld og det i hør, er blevet vasket, så støv og småpletter og mærker efter nålene nu er væk. De er foldet sammen og lagt væk. Man kunne også rulle dem om en træstok, men jeg har ikke noget imod folderne.

Strømperne så ret sølle ud, møgbeskidte og med et begyndende hul på spidsen, hvor storetåen er. De var nye, da sæsonen startede, men det er helt almindeligt, at de skal repareres lidt efter en måned eller to. Til gengæld er det de samme steder, de bliver slidt, tå og hæl, og det er let at udskifte stoffet her, så strømpen i princippet kan bruges i flere år, det kan mine i alt fald. De er blevet vasket og der skal skiftes et stykke stof i tåen på begge hoser. Hosebåndene, der er i hvid hør, fik også en vask.

Min gode gamle terne kjole, den er vel 20 år gammel, blev ret mudret til, men ikke noget en børste ikke kunne klare. Ganske vist blev silkeforet ikke helt rent, men skoningen, den indvendige slidkant, tog alligevel det meste mudder.

Den ternede med blåt silkefor, før børstningen.

Den røde uldkåbe med rødt silkefor og skoning, før børstningen

Hoserne er i lys grøn uld. De har været gennem en del over sæsonen, men først da de blev våde og mudrede i efterårsferien, blev de for alvor beskidte. Skoen kunne til sidst ikke holde vandet ude, men så er det jo godt at købmandskonen har flere sko, og strømperne tørrede hurtigt, når fødderne kom over i et par tørre, varme sko.